Weblog Tilmeld Donation Kontakt
Tilmeld

Bemærk
Du behøver ikke at melde dig ind i foreningen for at donere. Hvis du melder dig ind i foreningen, har du mulighed for at angive, hvor meget du donerer (en forudsætning for at komme på top ti). For rent faktisk at overføre pengene til foreningens konto, skal du gå til donationssiden. Rækkefølgen er ligegyldig.

Meld dig ind i Save Middles

Meld dig ud af Save Middles

Bæredygtig egnsudvikling
Vi har stiftet foreningen Save Middles. Formålet med foreningen er at sikre wind-, kitesurfing og surfing og dermed en bæredygtig egnsudvikling i området umiddelbart øst for Roshagemolen ved Hanstholm. Initiativet er en umiddelbar følge af den plan, Hanstholm kommune og Viborg Amt på nuværende tidspunkt har med lige netop det område jf. regionplantillæg nr. 8. Store vindmøller, kystsikring og akvakultur ved Hanstholm Havn
 
Planen er resultatet af projektet beskrevet i debatoplægget  Store vindmøller ved Hanstholm havn . Projektet anføres af Energicenter Nord og Hanstholm havn :
 
”Hanstholm Havn/Energicenter Nord ønsker at etablere et nyt landområde på og ud for den nuværende strand på nordøst siden af Hanstholm Havn. Det nye landareal bliver ca. 1,1 km langt og vil strække sig op til ca. 130 m ud i havet. Det nye landareal bliver beskyttet mod erosion af en stenkastning. Bag kystbeskyttelsen skal der opstilles fem vindmøller med en højde på knap 150 m, og det indvundne land skal bruges til akvakultur.”
 

 

Gennemføres projektet i sin nuværende form, vil det betyde at ikke alene Hanstholm kommune, men Danmark som sådan mister en overordentlig værdifuld ressource i naturen. Det er ikke bæredygtig egnsudvikling.
 
Præcis det sted er nemlig et af Europas bedste til bølgesejlads inden for windsufing og kitesurfing. Derfor er vi mange mennesker ikke alene lokalt og fra Danmark, men fra hele Europa som har en dyb interesse i at bevare netop det områdes nuværende egenskaber.
 
Erhvervsudvikling og bæredygtig egnsudvikling
Vi går ind for erhvervsudvikling – også på Hanstholm havn. Vi er for udnyttelsen af vindenergi og andre former for varige energikilder. Endelig går vi ind for kystsikring, hvor den er nødvendig for udvikling eller for at bevare menneskeskabte værdier.
 
Netop derfor samarbejder foreningen Save Middles med DIF (Dansk Idræts forbund), DSF (Dansk Sejlunion), IFCA (International Funboard Class Association), PWA (Profesional Windsurfer Association), DBO (Dansk brædtsejler Organisation) og den lokale windsurfingklub NASA (North Atlantic Surf Association) om at præsentere en alternativ løsning, der tilgodeser både erhvervsudviklingen på Hanstholm havn samt wind-, kitesurfing og surfing i det berørte område. 


Formålet med alternativet er en situation med optimale betingelser for økonomisk vækst i de berørte erhverv, herunder fiske- og turisterhvervet, samtidig med, at der tages hensyn til rekreation og sport i området. Det er bæredygtig egnsudvikling.
 
Vi inviterer til og håber meget på et konstruktivt samarbejde med Hanstholm havn, Hanstholm kommune og Viborg amt, samt personer/andre som har økonomiske interesse i området, hvor målet er at nå en sådan løsning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Film

Foreningen formelt
Vedtægter
Bestyrelse

Indsigelser
[Åbner i nyt vindue]
DIF/DS
DBO
Save Middles
IFCA