Ingen formel hindring
September 16th, 2006Det ser nu pludselig ud som om, at det ligger indenfor havneloven, at Hanstholm Havn etablerer en opfyldning ud for den nuværende kystlinje ved det eksisterende dambrugsområde. Det kan man læse d. 14/9 i Thisted Dagblad under overskriften Ingen hindringer for møller ved havnen.
Det er slået fast efter et møde mellem havnen, transport- og energiministeriet, Kystinspektoratet og repræsentanter for amt og kommune.
Samtidig ligger det fast, at en eventuel opfyldning skal afsluttes med en form for kystsikring. Hvad der ligger i det, melder historien ikke noget om.
Med den afklaring er altså igen usikkerheden om, hvorvidt havnen i det hele taget havde mulighed for at etablere kystsikring og udleje jord til mølleplaceringer yderst på et opfyldt areal øst for Roshage nu ryddet af vejen.
Hvad der er årsagen til, at det på mødet blev afgjort, at havnen har mulighed for at udleje nogle kvadratmeter til mølleplaceringer på kystsikringen, melder historien heller ikke noget om.






